“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Sport & Personligt Drive

… få pulsen op i de fedeste omgivelser

Logoform
Gruppe
dreng-bolde-pool-sport

Forestil dig ...

… at starte dagen med en træning på stranden, mens solen står op over horisonten. Eller at mærke suset i kroppen, når du sætter dig et fysisk mål – og faktisk når det (uden at kollapse på vejen).

I Sport & Personligt Drive handler det ikke om at blive den næste eliteatlet, men om at finde glæden ved bevægelse, lære din krop bedre at kende og opdage, hvordan fysisk aktivitet hænger uundgåeligt sammen med din energi, motivation og personlige udvikling.

Krop, sind og fællesskab i bevægelse

Du kommer til at udforske, hvordan din krop fungerer, og hvordan du kan bruge den optimalt i hverdagen. Vi dykker ned i træningsformer, kroppens anatomi og viden om, hvad der skaber langvarig motivation. Men vi gør det på en måde, hvor du selv mærker forskellen – ikke bare læser om den. Spoiler: Du vil måske få ømme muskler undervejs, men heldigvis findes der liggestole og kokosnødder.

Logoform
Pige holder papir med tegning om performance outcome til faget sport og personlig drive
Drenge træner styrker på toppen af et bjerg i new zealand i faget sport og personligt drive

Ca. 50% i lokalet, 50% under åben himmel

Undervisningen er en blanding af teori og praksis. Nogle gange sidder vi i lokalet og arbejder med personlig motivation, teori og målsætning. Men meget af tiden hopper vi også ud under åben himmel og afprøver alt det vi har lært i praksis.

Måske en på dyst på stranden eller en energifyldt cirkeltræning med udsigt over havet. Og ja, du vil sandsynligvis få både sved på panden og sand mellem tæerne – det er en del af charmen.

Fra Robinsondyst til Masterchef

Undervisningen varierer fra hold til hold, men vi går altid efter at forløbet bliver engagerende, sjovt og lærerigt.

Du kan komme til at prøve kræfter med en Robinsondyst på stranden, hvor samarbejde og strategi er nøglen til succes (og hvor det at bygge et tårn af kokosnødder kan blive seriøst konkurrencepræget). Eller måske får du et indblik i kost og ernæring gennem en Masterchef-udfordring, hvor du skal sammensætte et måltid ud fra en specifik træningssituation – og håbe, at dommerne kan lide din krydring.

Nogle hold laver hikes op ad bjerget, mens andre tester deres styrke og balance gennem yoga eller mindfulness ved søen.

Kvinde står på hænder på bjergtop i new zealand
En gruppe viser den mad de har lavet i masterchef konkurrence

Find din egen vej

Her er ingen one-size-fits-all. Dit mål kan være alt fra at få mere energi, føle dig stærkere, blive klogere på træning eller bare finde bevægelsesglæden igen. Du vil få værktøjer til at skabe en aktiv livsstil, der passer til dig – både fysisk og mentalt.

Vores undervisere brænder for at gøre læring sjov og tilgængelig. De udfordrer dig, motiverer dig og giver dig redskaber, du kan tage med hjem og bruge i din egen hverdag.

Forløbet passer til dig der:

– er klar på at få pulsen op
– er nysgerrig på værktøjer til et aktivt og sundt liv
– gerne vil udnytte de fede omgivelser på rejsen til at lege og bevæge dig

Ofte stillede spørgsmål

Næ! Vi ved at vores deltagere findes i alle former og konditionsniveau, så underviseren har fuld fokus på, at alle får en fed oplevelse. 

Du skal have lyst til at trække i sportstøjet hver dag og få sved på panden. Men derfra skal du forvente, at din underviser har lidt flere tricks i ærmet end din idrætslærer i folkeskolen måske havde 😉

 Alt er frivilligt og tænkt ind, så alle niveauer kan være med. 

Undervisningen foregår normalt fra kl. 8-13 i hverdagene.
Vi kan – heldigvis – ikke fortælle dig præcis, hvordan en typisk dag ser ud. For vi går meget op i, at dagen skal byde på noget forskelligt og at hvert undervisningsforløb er tilpasset holdet, underviseren og det land, som I er i. 

Eksempel 1:
I er på New Zealand og i starter med en gang rundbold eller stratego på byens fodboldbane. Herefter går i lokalet for at lære om træningsprogrammer. Hvad er vigtigt at vide, så det passer til den enkeltes kondition og mål?

Herefter går I i gruppearbejde, hvor I nu skal lave jeres eget program og i morgen skal i lave det for holdet. Eller måske skal det optages som en træningsvideo – med lidt humor involveret?  

Eksempel 2:
I er i Costa Rica, hvor temperaturen er deropad. Idag er der derfor frivillig morgen-workout fra 7-8 på stranden, mens solen vågner forsigtigt. Tempoet er tilpasset, så alle niveauer kan være med. Efter morgenmad mødes I igen. Denne gang i skyggen til oplæg fra jeres underviser. Det handler måske om motivation og vaner.

For hvilken træningsform passer til dig? Hvad får dig op af sofaen? Tracking på dit applewatch eller holdtræning, hvor nogen regner med at du dukker op? Dans eller løb? I bryder ud i gruppearbejde, som i vælger at lave ved poolen. Dagens undervisning slutter med Monopolet, hvor i vender kost og træningsdilemmaer – er der fx håb forude hvis man er en uhelbredelig sofakartoffel?

Når vi ikke har undervisning …
Alle eftermiddage, aftener og weekender står åbne, og dem bruger holdene på … lige hvad de har lyst til. Udflugter, adrenalin, sove længe, fitness, filmhygge, volley, tanning og alle de aktiviteter som højskoleudvalgene finder på. Let’s be honest, de fleste vil også bare gerne slappe lidt af.

Yes, alt på rejsen er frivilligt. Men vi kan kun give dig et kursusbevis, hvis du har deltaget i 80% af forløbet i Sport og Personligt Drive. 

Ærligt, så er der nogle der siger, at de ikke valgte rejsen på grund af undervisningen. Men når rejsen er slut, så siger de, at netop undervisningen er det de allerhelst vil fremhæve. 

Så vi håber du vil give det et skud. Også fordi det er en af de tidspunkter på rejsen, hvor gruppen bliver rystet allerbedst sammen. Det er fedt at bruge rejsens bjerge, søer, parker og strand til at få pulsen op og grine sammen dagligt. 

“Vi har sat forskellige mål ift. hvad vi gerne vil opnå. Og det behøver ikke kun have noget med sport at gøre. Ruben og jeg har sat nogle løbemål, hvor vi gerne vil løbe 5 km på under 25 minutter.”

– Nicoline

“Jeg synes forløbet handler rigtig meget om, hvad man kan gøre for sig selv. Og selvom det er meget sportsorienteret, så er der ikke nødvendigvis nogen konkurrence – udover den du har med dig selv. Det har været vigtigt for mig, at jeg kunne få lov til at udfordre mig selv, fremfor at konkurrere med alle mulige andre, som jeg ofte gør derhjemme.”

– Ruben

Rejser med Sport & Personligt Drive

18-25 år
Jorden Rundt Sakura

3,5 måneder

Jorden Rundt Sakura

18-25 år
Jorden Rundt Pura Vida

3,5 måned

Jorden Rundt Pura Vida

18-25 år
Costa Rica, Cuba & Mexico

2 måneder

Costa Rica, Cuba & Mexico

18-25 år
Japan, Australien, New Zealand & Maldiverne

3 måneder

Japan, Australien, New Zealand & Maldiverne

18-25 år
Japan, New Zealand, Australien & Fiji

3 måneder

Japan, New Zealand, Australien & Fiji

18-25 år
Ecuador, Galapagos, Costa Rica, Cuba & Mexico

3 måneder

Ecuador, Galapagos, Costa Rica, Cuba & Mexico

18-25 år
Maldiverne, Sri Lanka, Bali & Australien

2,5 måneder

Maldiverne, Sri Lanka, Bali & Australien

Har du flere spørgsmål?

Du kan fange os på de fleste kanaler
– også dem du selv bruger mest