“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Costa Rica, Ecuador & Galapagos

Costa Rica, Ecuador & Galapagos

Thumbnail

Højskole

Thumbnail

Eventyr

Thumbnail

Jungle

Thumbnail

Dyreliv

Tag med til Latinamerika, hvor naturen slår benene væk under dig. Glæd dig til 2 måneder med eksotisk dyreliv, jungle-vibes, nationalparker og autentiske oplevelser.

Det får du på rejsen til Costa Rica, Ecuador & Galapagos

4 uger i farvestrålende Costa Rica med ture i nationalparker og lækre strande
2,5 uge i Ecuador med Andesbjerge, udflugter i junglen og lokale markeder
1,5 uge på Galapagos med unikt dyreliv og Charles Darwins unikke historie
60 timers forløb i Kommunikation & Personlig Udvikling

Særligt ved denne rejse

Tips og tricks fra tidligere deltagere

 

“Solnedgange er et dagligt event for hele byen. Så tag et håndklæde med og se solen gå ned hen over havet. Og slå det gerne sammen med en pizzapicnic for hele holdet!”
– Tidligere deltager 

 

“Jeg valgte nok egentlig rejsen på trods af Ecuador. Jeg forstod ikke helt hvad landet gik ud på. Men det endte med at være mit yndlingsland på turen. Der er så mange fede oplevelser inkluderet, jeg aldrig ville have fundet frem til på egen hånd”
– Tidligere deltager 

 

“Jeg havde ikke troet, jeg ville blive rørt over en skildpadde. Men så mødte jeg en på 150 kilo, der har levet siden 1. verdenskrig. Den chillede bare rundt som en old-school legende. Kæmpe vibe.”
– Tidligere deltager

Program

UGE 1
Costa Rica - San José og Corcovado National Park

Rejsen går fra Danmark til Costa Rica. Din rejseleder tager imod dig i San José – landets hovedstad. De næste dage er spækket med teambuilding og sjove aktiviteter, som ryster dig og dit højskolehold sammen. Du skal også på byrundtur og se hovedstadens seværdigheder og sætte tænderne i en lækker velkomstmiddag, som er inklusiv.

Du lægger storbyen bag dig og drager til et sandt paradis. Nationalparken i Corcovado byder på palmeklædte sandstrande, frodig jungle og et rigt dyreliv. Du skal bo i en henrivende lodge midt i junglen, og den eneste vej at komme hertil er via en sejltur gennem mangrove og hav. Scenen er sat for et vaskeægte eventyr. Du skal på vandretur i junglen med lokale guider, bade i brusende junglefloder og snorkle ved smukke strande. Ikke mindst skal du nyde dyrelivet, som kan byde på alt fra vilde papegøjer og tukaner til aber, dovendyr og havskildpadder. Er du heldig, kan der også være mulighed for at spotte hvaler og delfiner. Din tid i junglen går også med hyggelige aktiviteter med dit højskolehold. Disse aktiviteter kan være arrangeret af din rejseleder eller holdet.

UGE 2-4
Kommunikation & Personlig Udvikling i surferbyer

De kommende uger indtager du yderligere dele af Costa Ricas vestkyst. F.eks. kan du komme til at bo i en eller flere af følgende surferbyer: Uvita, Tamarindo og/eller Samará. Surferbyerne skaber rammer om tre ugers undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling. Glæd dig til et spændende fag med masser af dybt og lærerigt indhold. Forhåbentlig kommer du hjem med en masse nyttige redskaber og mere afklaring om fremtiden, efter at have afsluttet undervisningen.

Undervisningen foregår som regel i morgen- og formiddagstimerne, hvilket giver dig masser af fritid til at udforske området. Lær at surfe, nyd de smukke solnedgange, tag på udflugter til nærtliggende nationalparker eller nyd solrige dage på stranden. En lille friperiode efterfølger undervisningen. Du har mulighed for at tage på en udflugt til den aktive vulkan Arenal, mountainbike ved en sø, bade i varme kilder og gå i tågeskoven ved Monteverde. Denne flere dages udflugt er ikke inkl. i rejsens pris og koster ca. 3.500 kr. med overnatning, transport og alle udflugter.

UGE 5
Ecuador - Quito, Otavalo og lokale projekter

Din rejse fortsætter til Ecuador i Sydamerika. Du lander i hovedstaden Quito, som er beliggende midt i Andesbjergene. Den historiske hovedstad byder på masser af seværdigheder, hyggelige gader og flotte udsigter. Du skal opleve lidt af det hele på en byrundtur, som også bringer dig til Midten af Verden – nærmere bestemt ækvatorlinjen, hvor du kan stå med en fod i Nord og Syd. Og så er det tid til en stærk oplevelse. Du skal besøge et Children Shelter, hvor børnene lever under helt andre vilkår end herhjemme.

Fra Quito går turen til Otavalo, hvor du får rig mulighed for at købe souvenirs til hele familien på et af Sydamerikas største og mest farverige markeder. I dette område skal du også prøve kræfter med bestigning af en vulkan, se historiske inkapyramider ved Cochasquí, fodre vilde lamaer og plante træer ifm. et spændende miljøprojekt. De lokale projekter fylder en del i denne uge, og de har alle til formål at bidrage til bedre forhold for de lokale og naturen.

UGE 6
Fantastiske Amazonas

Den indholdsrige rundrejse fortsætter med kurs mod Amazonas. Velkommen til et af de mest unikke steder i verdenen. Her skal du vandre i regnskoven og besøge lokale indfødte stammer, som vil introducere dig for deres levevis, som er helt anderledes, end den du kender til Danmark. Måske du endda får mulighed for at skyde efter mål med de lange indianske pusterør. En af dagene drager du med den lokale guide dybt ind i Amazonas, hvor en nøgen indfødt stamme lever. Denne udflugt tager dig langt væk fra det gængse turistspor og dybt ind i hjertet af det oprindelige Amazonas. Glæd dig til en hel unik oplevelse. Det er en ære at få lov at besøge denne stamme.

Dyrelivet er selvfølgelig endnu en ting, du kan glæde dig til, når du besøger Amazonas. Hold øjne og ører åbne på vandre- og bådture. Er du heldig, kan du støde på aber, krokodiller, papegøjer, slanger og store fugleedderkopper. Især vandreturene om natten er kendt for at byde på diverse kryb. Dyrereservatet AmaZoonico er endnu en mulighed for at se vilde dyr helt tæt på.

UGE 7
Lokale projekter i Baños og smukke Cuenca

Du lægger junglen bag og rejser til centrum for al adrenalinsport. Baños tiltrækker tonsvis af backpackere og adventuresøgende rejsende. Her kan du prøve kræfter med alt fra canyoning, paragliding og klatring til zipline, trekking og riverrafting. Mulighederne er mange. Spørgsmålet er, hvor dine grænser går? Din lokale guide tager dig desuden med på en tur til et smukt vandfald, mens du også skal deltage i et lokalt projekt for udsatte lokale. Denne dag kommer du helt ind under huden på kulturen og de lokale.

Næste stop er den charmerende og historiske by Cuenca. Nyd dage med hyggelige spadsereture i gaderne, drik en kaffe på en af de hyggelige caféer, shop i butikkerne og pynt toppen af hovedet med en fin panamahat – ja den er god nok; panamahatten stammer fra Ecuador, og du vil besøge fabrikken, som producerer dem ifm. din byrundtur.

UGE 8-9
Galapagos - San Cristobal og Santa Cruz

Du flyver fra Ecuadors fastland til et af verdens smukkeste og mest fascinerende områder med dyreliv og natur som ingen andre steder, både over og under vand. Galapagos er helt unik, og din tur her starter på øen San Cristobal. Her kan du udforske de smukke sandstrande og vandrestier, som er spækket med dyreliv. Søløver, leguaner, pelikaner og havskildpadder er at finde over alt. Den ene strand på øen er hjem for en af Galapagos største søløvekolonier, mens en anden er hjem for massevis af havskildpadder. Hvilken strand vil du bruge dagen på?

Du tager båden videre til Santa Cruz, hvor du skal bo i hyggelige Puerto Ayora. Her har du fridage, hvor du og holdet kan lave lige, hvad I lyster. Nyd tiden på stranden, tag på vandreture på vulkanøen, sejl til en af de andre Galapagosøer, besøg Darwin Centret eller dyk med hammerhajerne. Du kan selvfølgelig også bruge tiden på hyggelige sociale aktiviteter med dit hold. Rammerne er sat for masser af højskolehygge. Bl.a. er hotellet perfekt til sociale arrangementer.

Inkluderet i rejsen

Costa Rica (ca. 4 uger)

  • checkmark icon Logi alle dage primært på hostels og i lejligheder med adgang til køkken og pool
  • checkmark icon Morgenmad første dag i San Jose
  • checkmark icon Alle måltider i Corcovado National Park
  • checkmark icon Alt lokal transport, inkl. til og fra lufthavne
  • checkmark icon Ophold i hovedstaden San José
  • checkmark icon Byrundtur i San José med besøg til bl.a. Plaza Cultura
  • checkmark icon Besøg hos lokalt marked i San José
  • checkmark icon Bådture ad flod/hav fra Sierpe til jungle lodge (med guide for at spotte delfiner, hvaler, krokodiller m.m.)
  • checkmark icon 4 dage i eksotisk jungle lodge i Corcovado nationalparken
  • checkmark icon Guidet hike til Playa San Josecito
  • checkmark icon Picnic ved stranden
  • checkmark icon Snorkling ved San Josecito strand
  • checkmark icon Guidet hike gennem junglen med spotting af vilde dyr (dovendyr, aber, papegøjer m.m.)
  • checkmark icon Guidet hike ad flod til stort vandfald i junglen
  • checkmark icon Ophold i en eller flere surferbyer langs Costa Ricas vestkyst (Uvita, Tamarindo og/eller Samará)
  • checkmark icon 60 timers forløb i Kommunikation & Personlig Udvikling

Ecuador (ca. 2,5 uge)

  • checkmark icon Logi alle dage primært på hoteller
  • checkmark icon Morgenmad alle dage
  • checkmark icon Velkomstmiddag i Quito
  • checkmark icon Alle måltider i Amazonas
  • checkmark icon Alt lokal transport, inkl. til og fra lufthavne
  • checkmark icon Ophold i hovedstaden Quito
  • checkmark icon Besøg til historiske center i Quito
  • checkmark icon Social projektdag hos Children Shelter i udsat område
  • checkmark icon Besøg ved Ækvator, "Midten af Verden"
  • checkmark icon Intinan Museum
  • checkmark icon Besøg på Casa Agave
  • checkmark icon Ophold i Otavalo
  • checkmark icon Besøg til Otavalos farverige lokale marked
  • checkmark icon Demonstration på traditionelt væveri
  • checkmark icon Vandretur ad Capac Nan (Inca trail) ved Cochasquí
  • checkmark icon Miljø-projektdag med plantning af træer
  • checkmark icon Besøg ved Cochasquí og de vilde lamaer
  • checkmark icon Besøg hos inkapyramider med udsigt til vulkaner
  • checkmark icon Bestige vulkanen Fuya Fuya og se vulkankraterlagune
  • checkmark icon Roadtrip gennem cloudforest
  • checkmark icon Ophold i Amazonas
  • checkmark icon Kanoture i Amazonas
  • checkmark icon Besøg hos AmaZoonico Animal Rescue Center
  • checkmark icon Besøg til Kinchua samfundet
  • checkmark icon Besøg hos den nøgne Huaorani-stamme i Amazonas
  • checkmark icon Jungle night walk i Amazonas
  • checkmark icon Tur til Anaconda Island i Amazonas
  • checkmark icon Vandreture gennem regnskoven
  • checkmark icon Smag rå kakaobønner i junglen
  • checkmark icon Demonstration af local way of living med traditionelle hytter og redskaber
  • checkmark icon Ophold i Baños - Sydamerikas adventure og backpackerby
  • checkmark icon Byrundtur i Baños med besøg til klosteret Virgin of "Agua Santa"
  • checkmark icon Roadtrip ad Waterfall Avenue i Andesbjergene
  • checkmark icon Besøg hos Djævlevandfaldet og dets hængebroer
  • checkmark icon Kabelbane gennem Andesbjergene over kilder og vandfald
  • checkmark icon Projektdag på en lokal farm
  • checkmark icon Besøg hos lokalt marked
  • checkmark icon Ophold i charmerende Cuenca
  • checkmark icon Byrundtur i Cuenca (UNESCO World Heritage Site)
  • checkmark icon Besøg hos smukke, lokale kirker
  • checkmark icon Social projektdag med udsatte
  • checkmark icon Besøg på hatte fabrik
  • checkmark icon Hike i Cajas nationalparken i Andesbjergene
  • checkmark icon Besøg hos lokale farmere i Andesbjergene
  • checkmark icon Nat i Guayaquil

Galapagos (ca. 1,5 uge)

  • checkmark icon Logi alle dage på hoteller med pool
  • checkmark icon Morgenmad alle dage
  • checkmark icon Transport med båd og bus til/fra lufthavn/hotel
  • checkmark icon Transport mellem øerne Santa Cruz og San Cristobal
  • checkmark icon Ophold på Isla San Cristobal med smukt landskab og søløver
  • checkmark icon Besøg på center for de store Galapagosskildpadder
  • checkmark icon Ophold på spændende Isla Santa Cruz med natteliv og smukke strande
  • checkmark icon Intro til Puerto Ayora, Santa Cruz

Gratis aktiviteter, der ofte arrangeres undervejs

  • checkmark icon Yoga på stranden i Costa Rica
  • checkmark icon Tur til Tortuga Bay
  • checkmark icon Beachvolley eller ultimate frisbee kamp med lokale
  • checkmark icon Salsa i Baños
  • checkmark icon Charles Darwin Research Center
  • checkmark icon Vandreture på Galapagos
  • checkmark icon Lokalt fiskemarked på Galapagos med leguaner, søløver, pelikaner mm.

DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid

  • checkmark icon Flybilletter til og fra alle lande
  • checkmark icon Dansk rejseleder under hele opholdet
  • checkmark icon Faciliteret teambuilding af rejseleder
  • checkmark icon Personlig sparring med rejseleder
  • checkmark icon Support til at arrangere dykning
  • checkmark icon Alle entréer ifm. udflugter og aktiviteter jf. program
  • checkmark icon Aktive kulturdage jf. program
  • checkmark icon Dygtige lokale, engelsktalende guider
  • checkmark icon 24 timers vagttelefon
  • checkmark icon Detaljeret information om rejsen inkl. pakkeliste & visumvejledninger
  • checkmark icon Afrejsemøde i Danmark og personlig rådgivning
  • checkmark icon Facebook gruppe inden afrejse
  • checkmark icon Personlig afsendelse af gruppen fra Kastrup Lufthavn
  • checkmark icon Bevis ved deltagelse i min. 80% af forløb
  • checkmark icon Alle flyskatter
  • checkmark icon Bidrag til Rejsegarantifonden, reg. nr. 1224
  • checkmark icon Bæredygtig drikkedunk m. filter og mulepose
  • checkmark icon Specialudviklet DSC-rejseprogram, der går bag facaden og som er baseret på mere end 20.000 unges feedback

Mulige højskole-aktiviteter, der ofte arrangeres undervejs

  • checkmark icon Gallafest
  • checkmark icon Højskolebryllup
  • checkmark icon Robinsondyst
  • checkmark icon Fællessang & karaoke nights
  • checkmark icon Morgenløb, beachvolley eller sunset yoga
  • checkmark icon Højskoleudvalg fx sports, hygge eller fællesspisningsudvalg
  • checkmark icon Temafester fx white party, ugly t-shirt party eller tour-de-chambre
  • checkmark icon Grillaften eller picnic i solnedgangen
  • checkmark icon Højskoleaftener fx musikquiz, stormester eller MGP
  • checkmark icon Valentins, jule- eller påskefrokost
  • checkmark icon Blå bog

OBS! Ikke inkluderet på rejsen

  • crossmark icon Måltider og drikkevarer udover nævnte
  • crossmark icon Lommepenge og drikkepenge
  • crossmark icon National Park-afgift på Galapagos (220 USD)
  • crossmark icon Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • crossmark icon Vaccinationer
  • crossmark icon Evt. ekstra pris for flybilletter ved sen tilmelding (Se note)

NOTE:

  • Ved sen tilmelding (mindre end 2-3 mdr. før afrejse) skal der forventes ekstra pris for flybillet. Kontakt os.
  • OBS. Vær opmærksom at lande-rækkefølgen kan variere. Indholdet på rejserne er stadig det samme uanset afrejsedato og rækkefølge.
Rectangle 15 (11)
pige-hvisker-dreng-i-oeret
Rectangle 15 (12)
3 unge fjoller og vaelter i vandet paa cuba

Tider og priser

Afrejsedato
23.10.25
Varighed
2 mdr.
Pris inkl. fly
57.990 DKK
Afrejsedato
08.01.26
Varighed
2 mdr.
Pris inkl. fly
58.990 DKK
Afrejsedato
06.03.26
Varighed
2 mdr.
Pris inkl. fly
58.990 DKK
Julie jaque, der arbejder med kundeservice hos dansk studie center

Har du brug for hjælp?

Snak med Julie


Ring på 48 17 10 60
eller send os en besked her

Nogle gange skal man bare tage springet og kaste sig ud i det ukendte. Jeg endte på en rejse med nogle af de mest fantastiske mennesker, jeg kunne ønske mig. Og det er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv. Det har udfordret mig, gjort mig mere modig og udviklet mig både personligt og socialt.

– Frederik

Undervejs på rejsen havde vi en fantastisk rejseleder som havde styr på alt det praktiske. Det var en gave ikke at skulle tage det store ansvar, men derimod bare at kunne følge med, og lade hver dag overraske en positiv.

Jeg har udviklet mig selv så meget gennem undervisningen, blevet klogere på verden og ikke mindst fået venner for livet. Hvis du overvejer at rejse med DSC, så gør det! Du kommer ikke til at fortryde det.

– Bjørg

Rejsetesten

Kom til infomøde

Comuterskærm der viser præsenation af hvordan man tilmelder sig en rejse på højskole i udlandet

Bliv inspireret af andre

vandfald i costa rica

Instagram

TikTok

YouTube

DSC team

Har du flere spørgsmål?

Du kan fange os på de fleste kanaler
– også dem du selv bruger mest