“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Drenge der sidder på en bil der står på sandet i Australien

Der er indlagt friperioder på alle rejserne. En friperiode kan være nogle dage eller en uge, hvor det er helt op til dig, hvad du vil. Din rejseleder hjælper med idéer, inspiration og planlægning. Det kan både være fælles oplevelser eller ture i mindre grupper. I friperioder bor du steder med masser af spændende aktiviteter i nærheden, hvor du kan tage på eventyr med dine medrejsende.

Hvad kan jeg lave om eftermiddagen ifm. undervisningsperioder?

Vi bor altid steder, hvor der er masser af aktivitetsmuligheder. Uanset hvor i verden du er, vil der altid være mulighed for at være sammen med de lokale, blive inspireret af deres levemåde og udforske kulturen. Ofte bor du ved vandet, så der er mulighed for beachvolley, surfing på havet, snorkling, dykkercertifikat, båd- eller fisketure, afslapning i skyggen med en god bog eller nyde solen med en eksotisk cocktail i hånden. Der vil også være mulighed for at svinge hofterne til de lokale rytmer, dyrke yoga, tage på shopping eller cykelture – aktivitetsudbuddet er enormt.

Hvad kan jeg lave i weekenderne?

Du vil bestemt ikke komme til at kede dig i weekenderne. Foruden de mange sports- og aktivitetsmuligheder er der mulighed for selv at tage på guidede ture, rejse længere væk i mindre grupper eller blive på studiecenteret for at slappe af, sende beskeder hjem og nyde hinandens selskab. Alt efter, hvor i verden du befinder dig, vil der altid være seværdigheder i nærheden – om det er klostre, templer, mayaruiner, cenoter, grotter, nationalparker, naturreservater eller andet. Mulighederne er mange. Din danske rejseleder har masser af idéer og hjælper dig gerne på vej.

Hvad kan jeg lave i friperioder?

Her er der rig mulighed for at tage længere væk, og ofte rejser holdet i mindre grupper til andre større byer eller de omkringliggende lande. Der er helt sikkert andre, som gerne vil opleve præcis dét, du gerne vil. Du kan evt. før din rejse tænke over, hvad du gerne vil opleve. Søg evt. på nettet eller i Lonely Planet-bøger. Det er altid en god idé at vejlede dig hos din rejseleder, da han/hun kender til de mange muligheder, som områderne byder på.